Det med stort


Under Corona-krisen er det særligt vigtigt, at vi hjælper hinanden. Mange mennesker er i karantæne eller i risikogruppen og kan derfor ikke selv købe ind.

Vi har samlet et par god råd, der er vigtige at huske på

i denne tid:

Til dig, der får hjælp til dine indkøb

  • Hold to meters afstand til personen, der leverer dine varer, for at undgå smitte

Til dig, der hjælper andre med indkøb

  • Vask og sprit dine hænder, inden du går ind i butikken og handler

  • Sæt varerne foran døren, når du leverer dem, og ring/bank på. Træd derefter to meter tilbage, og tal med hinanden med god afstand

Med Idag kan du få en anden person til at handle og levere varer til dig. Du kan også selv hjælpe andre ved at handle og levere varer.

Her på siden kan du læse om betingelserne for at bruge Idag. Du kan også læse om, hvordan vi behandler dine data (GDPR).

Der er fire parter involveret, når du bruger Idag

1. Den, der har brug for hjælp til indkøb

2. Den, der vælger at hjælpe en anden

3. Butikken, hvor varerne hentes

4. Idag

Her kan du læse lidt om parternes roller og overordnede ansvar.

Det er vigtigt, at I hjælpes ad og passer godt på hinanden. Nedenunder har vi skrevet en guide til, hvordan I gør.

Hvis du oplever problemer med varerne, skal du henvende dig til butikken, hvor varerne er købt.

Idag er en teknisk platform, der forbinder dem, der har brug for hjælp til indkøb, med dem, der kan hjælpe i nærområdet. Idag er ikke en fysisk butik, men en kommunikationskanal mellem parterne. Men vi hjælper gerne med at løse eventuelle problemer, I ikke selv kan løse. Se Ofte stillede spørgsmål.

En kort huskeliste til dig, der får hjælp til dine indkøb:

  • Idag skaber udelukkende kontakten mellem dig, og den person der handler og leverer dine varer. Personen, der handler og leverer varerne, er altså ikke ansat hos idag

  • Personen, der handler og leverer dine varer, lægger ud for varerne i butikken. Vedkommende skal huske at få en kvittering med for købet. Når personen leverer varerne, refunderer du udlægget med MobilePay

  • Det er ikke sikkert, vi kan finde en person, der kan hjælpe dig med dine indkøb. Vi kan ikke garantere noget, men vi gør vores bedste!

  • Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten af varerne, så skyd ikke skylden på den person, der leverer dem. Ta’ i stedet fat på butikken, hvor varerne er købt

  • Personen, der handler og leverer varer til dig, skal følge de regler, der gælder for dig selv, når du handler. Hvis du f.eks. er under 18 år gammel, må du ikke bede personen om at købe cigaretter, vin og spiritus for dig

En kort huskeliste til dig, der hjælper andre med indkøb

  • Pas godt på varerne. Sørg for at tage direkte hjem og levere varerne, så de ikke bliver for varme eller kolde. Køber du frostvarer, skal du være ekstra opmærksom på dette

  • Du lægger ud for varerne i butikken. Husk derfor altid at få en kvittering på købet med. Når du leverer varerne, skal du vise og aflevere kvitteringen til vedkommende, du har hjulpet. Herefter skal udlægget refunderes til dig via MobilePay

  • Hjælper du frivilligt, behøver du ikke melde noget til SKAT. Det skal du derimod huske, hvis du får betaling for din hjælp

Lidt om dine personlige data (GDPR)

For at kunne finde en person, der kan handle og levere varer til dig, skal vi bruge nogle oplysninger fra dig:

  • Dit fornavn og efternavn
  • Din adresse
  • Dit telefonnummer
  • Instruktioner om, hvordan varerne skal handles og leveres
  • Hvornår du gerne vil have varerne leveret

Når en person siger ja til at løse din opgave, ser vedkommende:

        

  • Dit fornavn og efternavn
  • Din adresse
  • Dine instruktioner om, hvordan varerne skal handles og leveres
  • Hvornår varerne skal leveres
  • Når varerne er blevet leveret, vil informationerne ikke længere vises til andre brugere af vores system. Dog vil dine data stadig findes i de SMS’er, vi har sendt til personen, der har hjulpet med dine indkøb
  • Reglerne for køb af varer siger, at vi skal opbevare dine oplysninger i to år
  • Skattereglerne siger, at vi skal opbevare dine oplysninger i fem år, hvis du har hjulpet med at handle og levere varer
  • Vi gemmer ikke cookies på din telefon, computer eller tablet

De bedste hilsner fra Bo Overby / Stifter af Idag

---

Sidst redigeret - 25.03.2020

Idag er udviklet i samarbejde med eTilbudsavis, Danmarks største app for tilbudsaviser og tilbud.